Hurtig produktfinder

:

 

Pressemeddelelser

17/11/2009

D-Link lancerer Linux-baseret accesspunkt

D-Link lancerer nu et nyt accesspunkt, som er specielt udviklet til mindre virksomheder og hjemmekontorer.

DAP-1360 Wireless N Open Source Access Point (AP) er spækket med nye funktioner og tilbyder høj ydelse på en Linux-baseret platform.

DAP-1360 har syv forskellige indstillinger med henblik på at skabe eller udvide et trådløst netværk. Det kan fungere som et accesspunkt, bro, bro med accesspunkt, trådløs klient eller repeater. Desuden kan man tilkoble trådløse internetoperatører (WIST) på to forskellige måder, hvilket betyder at flere hjem kan anvende én trådløs internetopkobling, uden at man behøver en ekstra router.

Accesspunktet har en Linux-platform hvilket betyder, at det er nemt at tilføje egne open source-funktioner. DAP-1360 kan opgraderes med egen firmware, som bygger på det medfølgende udviklingsprogram ”Software Development Kit” (SDK).* Dette gør det muligt for programmører at udnytte den indbyggede flashmemory på 2 MB och SDRAM-memory på 16 MB for at inkludere avancerede funktioner ud fra egne behov.

– DAP-1360 er en kraftfuld og alsidig løsning for hjemmebrugere og mindre virksomheder som vil integrere hurtig trådløs kobling i sine netværk. Kombinationen af syv forskellige applikationsindstillinger og en open source-platform betyder, at vores brugere kan maksimere funktionaliteten i deres accesspunkt efter individuelle behov, siger Osbert Ong, europæisk produktchef hos D-Link.

Stabil sikkerhed er også en nøglefunktion i DAP-1360 hvilket betyder, at brugeren trygt kan tilslutte sig sit netværk. 64/128-bits WEP-kryptering og WPA/WPA2-sikkerhed er inkluderet for at beskytte brugerens netværk og trådløse data. Accesspunktet understøtter også Wi-Fi Protected Setup (WPS) som betyder, at kunderne kan indstille trådløs sikkerhed med ét enkelt tryk på en knap.

Accesspunktet  har samtidig filtrering af MAC-adresser og en funktion til at inaktivere SSID-sending for at begrænse uautoriseret adgang til hjemme- eller kontornetværket. Med D-Link Click’n’Connect Setup Wizard, som findes på 18 forskellige sprog, er det enkelt at installere og konfigurere DAP-1360.

Pris og tilgængelighed
DAP-1360 koster cirka 745 kroner (inklusiv moms) og er tilgængelig til december.

* Tilgængelig på forespørgsel

Billledlinks:
ftp://ftp.dlink.eu/Product_Images/DAP-1360/
http://www.flickr.com/photos/dlinknordic/

Produktblad: ftp://ftp.dlink.eu/datasheets/DAP-1360.pdf

For mere information og produkttest, kontakt venligst:

Hélène Rönnmark, Markedsdirektør
D-Link Nordic
E-post: helene.ronnmark@dlink.se
Tlf.: +46 (0) 70-772 22 02


Om D-Link

D-Link er en af verdens førende producenter af netværksprodukter til virksomheder og konsumenter. Virksomheden er global markedsleder inden for trådløse routere baseret på 11-n-teknologien samt ikke-managed switche. I Norden er D-Link den største leverandør af trådløse netværk til hjemmet. D-link er desuden banebrydende inden for grøn it ved at være den første netværksproducent, der leverer miljø- og energibesparende Ethernet-switche samt trådløse routere. Siden D-Link blev grundlagt i 1986, er virksomheden vokset støt og omsætningen i 2007 var over en milliard dollars. D-Link har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 127 kontorer verden over. D-Link Norden blev etableret i 1995 og har 70 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Stockholm, Oslo, Helsingfors og Haparanda. Læs mere om D-Link på: www.dlink.dk
 

D-Link News
Divider
Bookmark and Share